Historien

Juleløses Jul startede i 1911.
Menuen var set med vor tids øjne spartansk de første år, men uden tvivl en sjælden og kærkommen gave for de sultne og hung­rende, nemlig: Risengrød og juleøl, frikadeller med kartofler, Kaffe og kage.

I 1974 stoppede Juleløses jul i Københavns Rådhus. Til Juleløses Jul i 1975 blev et kæmpe bål af overflødige juletræer brændt af indendørs i Den Grå Hal, for at holde gæsterne varme. Julemaden blev indsamlet samme aften, ved at banke på hos lokale og bede om rester.

Frivillige ildsjæle har sørget for julen lige siden. I Den Grå Hal på Christiania, bliver julen skudt i gang hvert år d. 21. december, hvor op mod 200 frivillige mødes for at gøre klar til Juleløses Jul. 

Juleløses Jul byder nu på julemad for over 2000 mennesker, et spækket program med gudstjeneste, underholdning og livemusik i en varm og overdådigt julepyntet hal.